Pasningsordningen / Hvem er jeg

Hvem er jeg

Hvem er jeg

Jeg hedder Sanne Venneberg. Jeg er gift med Brian (skoleleder på  Nordskolen i Jyllinge) og sammen har vi 3 dejlige drenge. Oliver (2003), Oscar (2006) og Malthe (2009). Derudover består familien af vores to dejlige hunde af racen Scharpendoes og vores 4 kaniner.
 
Jeg startede som kommunal dagplejer i Holbæk. Her var jeg dagplejer i 11/2 år. Herefter er vi flyttet til Trekroner, Roskilde og jeg startede en privat pasningsordning.
 
Jeg er en omsorgsfuld, rolig, sød og rar person. Jeg læser bøger med børnene, synger, leger inde/ude, går ture i nærområdet og som en del af hverdagen kan børnene være med til at lave mad, dække bord osv.  Dagligdagen er fyldt med situationer, der kan bruges til indlæring.
 
Jeg har følgende kursus:
  • Måltidet i pædagogisk arbejde - Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, Ernæringskonsulent i mad til børn
  • Leg med sprog
  • Pædagogik og Relationsudvikling - Videreudvikling af dagplejens profil, af gruppens trivsel og af kommunikation i forældresamarbejdet.
Foredrag med Familievejleder Lola Jensen.
 
Jeg er uddannet laborant og laboratorietekniker.
 
Vi bor i et bjælkehus med have.
 
Mit hjem er røgfrit.

Samarbejde 

For at vi kan få et godt samarbejde forventer jeg
  • gensidig respekt
  • information om jeres barns trivsel derhjemme f.eks. nattesøvn, måltider osv.
  • at I husker at arbejdspladsen er et privat hjem og dette skal respekteres
 
Det er ligeledes vigtigt for mig, at fortælle hvad jeres barn har oplevet i løbet af dagen, og hvordan jeg oplever jeres barns trivsel og udvikling.

Omgivelserne

Huset er på 142 kvm og grunden er på 700 kvm.
 
Huset er et bjælkehus, hvilket giver et godt indeklima. Køkken/alrum og stuen vil primært være der hvor vi opholder os. Her har jeg indrettet en "legeplads" med div. legetøj.  
 
Haven er lukket med hæk og hegn. I haven er der sandkasse og div. ude legetøj.
Vi har hindbær, ribs, stikkelsbær, blåbær og jordbær som børn elsker at smage.